Gå til hovedindhold

Hvad tilbyder vi?

Den nationale hotline mod radikalisering yder gratis rådgivning til alle, som kan have en bekymring for ekstremisme.

  • Læs op

Indhold

    Din bekymring kan handle om et familiemedlem, en ven, en elev eller skolekammerat, en kollega eller en som du ikke kender. Vi vil lytte til din bekymring.

    Hos os har du mulighed for at videregive og drøfte din bekymring for, at en eller flere personer kan være radikaliset eller involveret i ekstremisme. Du har også mulighed for at få en mere generel rådgivning, hvor du ikke giver oplysninger om nogen konkret person.

    Hvis du ønsker det, har du mulighed for at henvende dig anonymt.

    Vi er specialiserede rådgivere, som har arbejdet med forebyggelse af ekstremisme i mange år og kan rådgive dig til at forstå og handle på bekymringen.

    Sidst opdateret: 29. november 2024